-
16-årig varetægtsfængslet efter knivstik på togstation
Source: BDK Borsnyt / 17 Apr 2025 07:50:44 America/Chicago
Det var en dreng på 16 år, som onsdag aften stak en mand med en kniv på Avedøre Station. Skærtorsdag blev drengen fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup og sigtet for grov vold. Anklager Peter Rask fortæller, at dørene blev lukket til retsmødet, men at det endte med, at drengen blev varetægtsfængslet på en lukket institution. Det skyldes, at han er under 18 år. Ved knivstikkeriet blev en mand stukket i låret med en kniv. Grundet de lukkede døre kan Peter Rask ikke oplyse, om offeret og drengen kendte hinanden i forvejen. Drengen sigtes for grov vold. Han erkender at have ført kniven, fortæller anklageren, der ikke kan komme nærmere ind på drengens forklaring. Onsdag aften fortalte Mads Dam, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Ekstra Bladet, at den sårede person er uden for livsfare og behandles for sine skader. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/indland/16-aarig-varetaegtsfaengslet-efter-knivstik-paa-togstation